LYKKE ARKITEKTUR
Tersløsegård - billede 1
01 / 05
Foto: Pernille Lykke
Tilbage til projekter

Tersløsegård

RESTAURERING AF LUDVIG HOLBERGS SOMMERRESIDENS OG MUSEUM

Tersløsegård er en fredet, trefløjet barok herregård ved Dianalund nord for Sorø. Ejendommens historie er tæt knyttet til Ludvig Holberg, som erhvervede gården i 1745 og i mange år brugte stedet som sommerresidens. Siden 1910 har ejendommen indeholdt Ludvig Holberg Museet, som formidler Holbergs liv og virke.

Ejendommen er netop overtaget af Realdania By og Byg fra Den Holbergske Stiftelse Tersløsegård, og står overfor en omfattende restaurering. I første omgang skal det store teglhængte sadeltag udskiftes til et nyt tegltag med fast undertag. Dette projekt pågår pt. Tagomlægningen forventes opstartet i foråret 2026.

Efterfølgende skal Ludvig Holbergs Museum restaureres indvendigt. Der skal indlægges jordvarme og nyt varmesystem, og der skal etableres et nyt køkken og badeværelser med dertil følgende arbejder.

Gården kan tilbageføres til 1300-tallet, mens den nuværende hovedbygning er fra 1737 og udført i svært bindingsværk med dobbelthøje vinduer. Ejendommens nuværende fremtræden er et resultat af en omfattende restaurering udført af arkitekt Martin Nyrop i starten af 1900-tallet. Museet holder til i herregårdens hovedfløj, mens gårdens sidefløje indeholder fire lejligheder, der i dag bliver lejet ud til beboelse.

Sagen pågår.