LYKKE ARKITEKTUR
TroSalta finansieret - billede 1
01 / 02
Tilbage til nyheder

april 2026

TroSalta finansieret

Istandsættelse og tilbygning til TroSalta - Visbys glemte perle - har opnået fuld finansiering, og kan nu se frem til at realiseringen af byggeprojektet kan igangsættes i efteråret 2026.

Projektet er en del af Realdanias kampagne Underværker fra 2024. Lykke Arkitektur er arkitektrådgiver på sagen.

Den historiske havebolig, som er opført i starten af 1900-tallet af Pastor Møller i Visby Park, skal istandsættes. Uoriginale tilføjelser fjernes, og den originale ruminddeling og bemaling skal reetableres. I forlængelse af haveboligen opføres et handicaptoilet under samme tag, der diskret passer sig ind.

Projektet finansieres af Realdania, Tønder Kommune, Plan- og Landdistriktsstyrelsen (LAG), Nordea Fonden, Norlys Vækstpulje, Lokale og Anlægsfonden samt Visby Lokalråd.